torsdag den 18. april 2013

Walsh-Week: Engle - Marian Keyes

Originaltitel: Angels
Forfatter: Marian Keyes
Serie: Walsh Family #3
Forlag: Cicero
Sider: 309
Udgivelsesår: 2005
Læst på: Dansk
Dansk titel: Engle
Kilde: Købt

Læs også: Vandmelonen og Rachel's ferie.





Margaret Walsh har altid været familiens fornuftige og rolige pige, men det ændrer sig fra den ene dag til den anden, da hun beslutter sig til at forlade sin mand, Paul.

Margaret tager det første fly til Los Angeles, hvor hun slår sig ned hos Emily, hendes bedste veninde. Med Emily som guide tager Margaret på en personlig opdagelsesrejse fra regnvejr i Irland til raveparties i Hollywood.Undervejs oplever hun både hjertesorg og tømmermænd, inden hun til sidst - måske - finder ud af, hvad hun vil med sit liv, og hvorfor hun i virkeligheden forlod Paul hjemme i Dublin



***

Selvom både Vandmelonen og Rachels ferie har tunge emner og ikke ligger i den lette ende af chicklit skalaen, viser Marian Keyes her at hun også formår at lave en noget lettere bog. Engle er meget klassisk chicklit med et hårdt emne, der aldrig rigtig bliver taget hånd om. Den er stopfyldt med klichéer og Maggie er ikke ligefrem den mest snu hovedperson - til gengæld er hun let at holde af og flere af hendes oplevelser er ret morsomme.
"Jeg har fået ordnet min næse," annoncerede Nadia stolt. "Ikke bare for min skyld, men så mit barn vil blive født med en vildt flot næse." En lammet stilhed sænkede sig. Desiree rejste sig ligefrem og trippede væk. Lara smilede til mig, men hun så en smule dårlig ud. "Hvad er der? HVAD ER DER?" Nadia havde opfanget stemningen og så fra den ene af os til den anden. "Hvad har jeg sagt?" Og så: "Nå, nu forstår jeg. Det er, fordi jeg er lesbisk. I tror ikke, at lesbiske kvinder kan få børn. Men prøv lige og tag jer sammen." (s. 144-145)
Jeg var fuldstændig færdig, da jeg læste ovenstående citat. Det er en af årsagerne til, at jeg elsker Marian Keyes' bøger; hun er hamrende morsom og formår at fange stemningen så godt, at jeg sidder og føler mig pinlig berørt på Nadias vegne samtidig med at jeg skriger af grin over hendes dumhed.

Jeg kan simpelthen ikke fordrage slutningen på den her bog. Den er åbenlys hele vejen igennem og alligevel sad jeg og krydsede fingre for, at der ville ske noget andet. Det virker lidt for let og lidt for ligegyldigt for mig, desværre. Men som helhed er bogen super sød og vil gøre sig glimrende som strandbog!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar