Dragons of Autumn Twilight - Weis & Hickman

Originaltitel: Dragons of Autumn Twilight
Forfatter: Weis & Hickman
Serie: Krøniker #1
Forlag: Tellerup
Sider: 570
Udgivelsesår: 2015
Læst på: Dansk
Dansk titel: Dragons of Autumn Twilight
Kilde: Anmeldereksemplar fra Tellerup








Første sætning: Tika Wayland rettede sig op med et suk og vrikkede med skuldrene for at løsne sine ømme muskler.

***

Fra det fjerne nord rykker de frem
– Drageherrerne med deres hære af skællede krigere. De er fortrop for Mørkets Dronning som vil underlægge sig verden én gang for alle.
En flok gamle venner bliver kastet hovedkulds ud i et eventyr der fører dem vidt omkring på Krynn.Gennem Mørkets Skov og elvernes land, til ruinbyen Xak Tsaroth og draconianernes dystre fæstning.Vandrer de i blinde mod deres egen undergang – eller leder ukendte magter dem på vej?

***

Da jeg så, at Tellerup genudgav den del af Dragonlance bøgerne, der hedder Krøniker, vidste jeg at jeg var nødt til at eje dem. Jeg har haft nogle stykker af dem, men det har været gamle, brugte udgaver fra biblioteket og jeg var helt klar på at skifte dem ud til de nye smukke hardcover udgaver. Jeg var så heldig, at Tellerup valgte at forære mig den første af dem til Bogforum, men samtidig satte det mig i lidt af et dilemma. Sagen er nemlig den, at jeg har læst historien en del gange, men det er mange år siden. Det var en af de serier, jeg lånte igen og igen på biblioteket og tilsyneladende aldrig blev træt af. Ville mit syn på den være anderledes, nu hvor jeg var blevet ældre og havde læst mere? Eller ville min gamle kærlighed til universet gøre, at jeg ikke kunne anmelde den ud fra et mere nutidigt perspektiv?

Det viste sig at være en god blanding. Mit syn på historien er blevet anderledes og jeg kan se fejl og mangler, som jeg fuldstændig overså i mine teenage-dage. Men samtidig er det en serie, jeg elsker så højt, at jeg tilgiver den fejlene og i stedet nyder dens små særheder til fulde.

Dragons of Autumn Twilight er på ingen måde en perfekt bog. Flokken af venner, der mødes igen, er stor og historien er så actionfyldt at man ikke kommer ordentlig ind under huden på flere af personerne. F.eks. Sturm, den statelige ridder, der sætter sin Ære uendelig højt, desperat leder efter sin familie og som beundrer Tanis og mistror Raistlin. Det er mere eller mindre, hvad man får at vide om ham og der må jo gemme sig mere bag rustningen. Men fordi der er så mange andre personer, der også skal præsenteres, er det de eneste oplysninger man får. Jeg har den fordel at jeg har læst Forhistorierne også, så jeg kender mere til flokken af venner, men som nybegynder i universet kan man sagtens føle at præsentationen er overfladisk og personerne kedelige. Det synes jeg dog på ingen måde, de er. Jeg er vild med Flints stædighed, Tanis' dameproblemer, Tasselhoffs nysgerrighed og Caramons og Raistlins interessante forhold.

Som sagt er det en meget actionpræget bog. Der er gang i den fra første side og vi bliver smidt ind i en verden på kanten af krig. Et par gange havde jeg brug for at lægge bogen fra mig og trække vejret fordi det blev lige heftigt nok. Men jeg vendte alligevel hurtigt tilbage, for eventyret lokker og vennernes indbyrdes drilleri er vanedannende.  Historien er skrevet i et let og flydende sprog, og selvom verdenen på ingen måde er dyb og kompleks, er den interessant og overskuelig. Og så er der drager! Jeg kan slet ikke vente med at få genlæst de næste to bøger. En absolut læsværdig bog, som uden tvivl vil blive genlæst et utal af gange herhjemme!