torsdag den 10. december 2015

Private nyheder (og nej, jeg er ikke gravid!)

Så har jeg igen været fraværende længe. Jeg har både sendt og modtaget min Secret Santa gave (I kan se hvad jeg fik lige her), men min tid er forsvundet ned i et sort hul af bekymringer og jeg er først nu ved at finde overskuddet igen. Langsomt, men forholdsvis sikkert.

Der er nemlig sket to store ting i mit liv den sidste måned. To ting, der ændrer min hverdag og som har lært mig utrolig meget om mig selv. Den ene er god og den anden er dårlig. Lad os starte med den gode!

Vi har købt hus. Det er stort, grænseoverskridende og helt fantastisk. Vi overtager huset første februar, men der er lige nogle småting (såsom gulvvarme og trægulv) der skal ordnes, inden vi flytter ind. Det bliver så vildt at flytte i noget, der er vores helt eget og jeg er så småt begyndt at glæde mig. Men jeg var flere gange ved at bakke ud i processen. Ikke fordi jeg ikke gerne vil have huset, men fordi jeg er elendig til forandring (og en flytning er en ret stor forandring) og fordi jeg synes, det er vildt at binde sig til et lån i så mange år! Men Manden fik mig overbevist om, at det var en god ide og kun 5 dage efter vi havde set huset, havde vi skrevet under.


Den dårlig nyhed er, at skolen jeg arbejder på lukker til sommer. Det har været undervejs længe, men vi har selvfølgelig håbet på at politikerne tænkte sig om og tog det rette valg for os og for eleverne. Det gjorde de så ikke. Det betyder at en del af os skal fyres og dem, der ikke skal fyres skal overflyttes til en anden skole. Begge dele er lige rædselsfulde for mig og endnu værre er det at vi først får svar i januar - den endelig besked om at skolen skal lukkes kom d. 18. november. Det er virkelig længe at gå i en svævende usikkerhed. Det har ramt mig en del hårdere end jeg troede. Jeg har haft mange nærmest søvnløse nætter og jeg går rundt med en lille knude i maven hele tiden. Faktisk er det blevet så slemt, at min chef har tilbudt mig at komme til psykolog - noget, jeg pænt sagde ja tak til. Der var jeg så i går og det var en kæmpe øjenåbner. Jeg indså så mange ting om mig selv og hvorfor jeg er så opsat på at 'alt skal være som det plejer' og fik samtidig redskaber til at kunne komme videre og ikke være så hæmmet af det længere. For jeg er kontrolfreak og jeg hader forandring. Min faste rammer skal være netop det - faste! Jeg klynger mig til trygheden og det kendte og hvis der skal ske noget, skal det være planlagt til mindste detalje. Sådan har jeg ikke altid været, men sådan er jeg nu. Og jeg ønsker ikke at mit liv skal bremses af det, så jeg er utrolig glad for det lille skub, min chef gav mig. Sagen er den at jeg elsker mit job. ELSKER! Jeg har de bedste kollegaer, den rareste chef og de mest fantastiske elever. Men jeg er nødt til at erkende at det 'bare' er et job og ikke lade mig binde af det. Jeg skal snart skifte Verdens Bedste Job ud - ikke fordi de ikke vil have mig deroppe fordi jeg ikke er god nok, men fordi Verdens Bedste Job simpelthen ikke eksisterer længere. Det er derfor op til mig at finde det, der så kan blive Verdens Bedste Job og selvom jeg frygter det helt vildt, så begynder jeg at kunne se håbet i horisonten.

12 kommentarer:

  1. Kæmpe stort tillykke med huset! :)
    Jeg kender godt frygten ved at tage det meget store skridt, har jo også selv lige gjort det - for det hele går bare pludselig helt vildt hurtigt når man først har taget beslutningen om at det skal være.

    Og helt vildt øv med jobbet, det er da træls at høre. Jeg håber at det hele vil ende godt for dit vedkommende, så der ikke skal ske alt for mange ændringer i dit liv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak :) Ja, det er vildt så hurtigt alting går når man først tager beslutningen. Og tillykke med jeres køb også :D

      Ja, det er super træls :( Jeg håber på, at 2016 bliver et mere stabilt år :)

      Slet
  2. Først og fremmest tillykke med huset! Det er så dejligt at få sit eget sted. Vi har snart boet i vores hus i seks år, og selvom det er mange penge (og mange forpligtelser), så er det også rart med sit helt eget fristed.

    Jeg håber, at du snart finder et nyt Verdens Bedste Job. Jeg kan godt forstå, at du er gået helt kold på grund af jobskiftet, men jeg håber og tror på, at der er en anden god skole med skønne børn, der bare venter på at få en lærer som dig :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak - jeg glæder mig også helt vanvittigt til at få nøglerne. Det bliver så skønt at kunne gøre, hvad vi vil med det :)

      Det håber jeg godt nok også :) Og tak for støtten <3

      Slet
  3. Stort tillykke med huskøb! Det lyder helt fantastisk :)

    Og ÅH, det lyder hårdt med arbejdet. Men jeg håber virkelig at det hele løser sig, og du finder et nyt arbejde, som du så bliver helt vildt glad for.

    Stort kram og held og lykke! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak - det er virkelig også stort :D
      Ja, det er noget rigtig lort, men forhåbentlig bliver det hele bedre næste år. Jeg ser i hvert fald allerede mere positivt på det nu, end da jeg skrev indlægget :)
      Kram tilbage til dig <3

      Slet
  4. Tillykke med huset. Det er skønt at have sit eget som man helt selv bestemmer over. Og det der hus ser altså ret godt ud.

    Øv med jobbet :(
    Det er da virkelig træls.

    Held og lykke med det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er heldigvis et nemt hus - der er ikke meget, der skal laves om. Men derfor er jeg nu ret misundelig over dit Morten Korch-eventyr alligevel. Det lyder så idyllisk!

      Ja, det er noget bras :(

      Slet
    2. Et nemt hus skal nu heller ikke kimse af. Det er da skønt at det er lige til at flytte ind i uden at der skal gøres så meget.

      Jeg elsker vores hus, men jeg ved også at det kun fungerer fordi kæresten er sådan en der ikke kan sidde stille og altid skal have noget at lave. Her er der masse han altid kan gå i gang med.

      Slet
    3. Det er dælme også en god kvalitet at have som kæreste :D Sådan er min heldigvis også, men han render bare altid og hjælper alle andre haha ;) Men håber da han har tid til at makke lidt hjemme ved os selv også :)

      Slet
  5. Hvor trist med jobbet, kan godt forstå, at det går dig på! Men tillykke med huset - jeg håber, at du kan finde lidt ekstra glæde der :-)

    http://bookwormscloset.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Det med jobbet løste heldigvis sig selv, på en eller anden måde. Så må vi bare håbe fremtiden bliver lys på det nye job :)

      Slet